kuurs logo
kuurs logo

På skolens linjer får du kendskab til mange forskellige fag.

Linjerne repræsenterer forskellige fagområder. Til hvert fagområde er der tilknyttet en faguddannet linjeleder, som vil hjælpe dig i gang med arbejdsopgaver og undervise dig i faget. Udover det praktiske arbejde vil du modtage almen undervisning på holdet.
Undervisningen tager altid udgangspunkt i dig og dine evner samt en praktisk tilgang til faget. Målet med skolen er, at du udvikler og forbedrer dine faglige, personlige og sociale kompetencer, så du bliver afklaret og kommer videre i uddannelse og/eller job.
Du vil få styr på, hvad du kan, og du vil få afprøvet og opgraderet dine evner, så du bedre kan vælge den rigtige uddannelse eller job.

Vi vægter fællesskab og bevægelse højt. Og vi vil møde dig med tillid, rummelighed og engagement.
KANTINELINJE

kantine logo

Kan du li’ at lave mad? Synes du, det er sjovt at være i et køkken?

Kan du li’ at have en travl hverdag med masser af udfordringer? Vil du gerne vide, hvad der skal til for at blive kok, køkkenassistent eller kantinemedhjælper? Køkkenet er et produktionskøkken, og arbejdet lægger op til uddannelser inden for levnedsmiddelområdet. Linjen ligger på Gudhjemvej.
Du vil blive undervist i følgende områder:
  • Varm mad
  • Kold mad
  • Bagning
  • Salater
  • Syltning
  • Teori
  • Anretning
  • Egenkontrol
  • Hygiejne

TRÆLINJE

trae logo

Kan du li’ at arbejde med træ og bygge? Er du god til at arbejde med forskellige værktøjer?

Vil du gerne arbejde i - eller uddannes inden for træindustrien? På trælinjen lærer du en masse om, hvad det vil sige at arbejde med en daglig produktion af forskellige trætyper. Du lærer også, hvordan du bygger og anvender moderne arbejdsredskaber.
Du vil blandt andet blive undervist i:
  • Produktudvikling
  • Konstruktion
  • Produktfremstilling
  • Reparation
  • Maskinbetjening
  • Montageteknik
  • Måleteknikker
  • Regnskab

METALLINJEN

metal logo

Kan du li’ at arbejde med værktøj, og er du god til at arbejde med maskiner, reparere biler eller scootere?

Interesserer du dig for jern og metal? Vil du gerne arbejde på et værksted eller en fabrik? Eller har du en drøm og at blive mekaniker, svejser, maskinarbejder, smed eller montør? På metallinjen lærer du en masse om, hvad der skal til for, at du kan få et arbejde eller blive uddannet inden for jern- og metalområdet.
På linjen vil du blive undervist inden for en lang række områder. Du vil også prøve at arbejde praktisk med disse områder:
  • Produktudvikling indenfor stål/metal
  • Bearbejdning af jern- og metalprodukter
  • Kendskab til samt brug af håndværktøj
  • Svejsning
  • Bukning og valsning af plader
  • Montageteknik
  • Maskinvedligeholdelse
  • Kundekontakt – og arbejdet med personlig fremtræden i kundekontakten

HGP

hgp logo

Vil du gerne blive bedre til dansk, engelsk og matematik? Og har du også lyst til at lære en masse om sundhed, krop og ernæring?

Er dit mål at starte på HF eller HG, og vil du derfor gerne forbedre din studieteknik?. Fællesskabet med dig i fokus er én af grundidéerne på HGP-linjen. Du får mulighed for at få et brush-up i dansk, engelsk og matematik. Samtidig lærer du dig selv og din krop bedre at kende – og så kommer du i bedre form! Vi giver dig en samlet værktøjskasse, der indeholder de redskaber, der skal til for at blive klogere på dig selv, din krop og dine grænser samt at gøre dig i stand til at give andre unge den samme indsigt som dig!
Du lærer:
  • At udarbejde en sundhedsprofil til dig – og til andre!
  • At beregne dit daglige kalorieindtag
  • At vælge de rigtige fødevarer i forhold til det, du har brug for
  • Hvad sundhed er, udover kost og motion
  • At samarbejde
  • At have selvindsigt og sætte realistiske målsætninger for dig selv
  • ”Hjælp til selvhjælp”
  • At udfordre dig selv, til at dele den viden, du får
  • At have tillid til sig selv og andre
  • At turde være den, du er

OUTDOOR

service logo

Kan du li’ at arbejde og træne i frisk luft og under åben himmel? 

På Outdoorlinjen træner vi ugentlig i Mountainbike, løb, svømning og tager på temature ex. Kano/kajak og Klatring/Rapelling osv.
Igennem det praktiske arbejde får du et bredt kendskab til mange fagområder, f.eks. tømrer, murer, maler, have/anlægsarbejder og ejendomsservicetekniker.
Du vil både komme til at arbejde med mange praktiske opgaver og blive undervist i:
Igennem sporten/turene på linjen, vil du arbejde med:
  • At samarbejde
  • Lære dine egne grænser at kende, og arbejde med disse
  • Udfordre sig selv igennem sport
  • At have selvindsigt og sætte realistiske mål for dig selv
  • At udfordre dig selv, til at dele den viden, du får
  • At have tillid til sig selv og andre
  • At turde være den, du er
  • Du lærer at respektere andres holdninger og grænser.
Igennem det praktiske arbejde på linjen, vil du arbejde med:
  • Materialeforståelse
  • Betjening af håndværktøj og maskiner samt vedligehold af disse.
  • Sikkerhed og orden på værkstedet.
  • Hvad det er der skal til, for at fungere på en arbejdsplads
  • Montagearbejde samt udendørs vedligehold.

GRAFIKLINJEN

grafik logo

Kan du li’ at tegne, arbejde med farver og typografi?

Kan du li’ at tænke kreativt, tage fotos og arbejde med layout på computer? Vil du gerne vide mere om arbejdet i den grafiske branche med fag som skilteproduktion, mediegrafiker, webintegrator eller fotograf?
Grafiklinjen tager udgangspunkt i de grafiske programmer fra Adobe CC-pakken, hvor Adobe Photoshop, Illustrator og InDesign er de primære programmer. Holdet er velegnet for dig, som gerne vil prøve kræfter inden for de mediegrafiske fag samt handel og kontor.
Du vil blandt andet blive undervist i:
  • Idéudvikling
  • Grafisk design
  • Farvelære
  • Typografi
  • Fotografi
  • Skilte og folie
  • Vektorgrafik
  • Layout
  • Brochure og plakater
PÆDAGOGIK OG OMSORGSLINJEN

grafik logo

Er du god til at være sammen med mennesker?

Holdet er for dig, der gerne vil prøve kræfter indenfor de pædagogiske fag – fx SOSU og pædagogik.
På pædagogik og omsorgslinjen udvikler vi lege og afprøver forskellige aktiviteter – fx kreative og fysiske aktiviteter.

Vi afprøver os selv i samværet med børn og ældre.
Du vil komme til at arbejde med:
  • Mennesker i praksis og teori
  • Fysiske aktiviteter
  • Kommunikation
  • Kreativitet
  • Udvikling af projekter for børn og ældre
  • Igangsætning af aktiviteter
  • Pædagogik
  • Etik og moral
  • Børns udvikling